Mine yngste drenge elsker den svenske forfatter Gunilla Bergström's fortællinger om drengen Alfons Åberg, hans far og lillesøsteren Milla.
Jeg har læst bøgerne højt et hav af gange og forleden slog det mig pludselig: Det er det mine naboer, venner og bekendte i Sverige har læst og hørt om, siden Bergström begyndte at skrive de ikoniske børnebøger i begyndelsen af 1970'erne. Om livets til tider store spørgsmål.
Måske er det tilfældigt, men jeg oplever generelt ro, overblik og orden, når jeg træder ind i de svenske hjem, jeg besøger. Til min store misundelse. Det vil jeg også have. Især ro, men overblik og orden er nu heller ikke at foragte, med tanke på, at jeg har fire drenge at holde styr på i hverdagen, foruden mig selv og alt mit skrammel, der ind imellem hober sig op.
Og det er her Alfons Åberg's far dukker op. Han tager sig af børnene, laver mad, rydder op, læser avis og er rigtigt god til det der med at tage det med ro. Sindsygt inspirerende i virkeligheden, med tanke på det vilde tempo og de kæmpe ambitioner, der gennemsyrer manges liv og hverdag på vores breddegrader.
“Hver ting har sin plads”
Alfons far kan mange ordsprog som "Hver ting på sin plads", "En ting ad gangen, alting har sin tid" og "Hvad du gør, gør det fuldkommen og helt, ikke enkelvist og delt".
Det er måske i virkeligheden ikke så kompliceret at leve et enkelt og overskueligt liv, hvor vi kan være, ånde og få noget godt ud af tilværelsen? Ja nogle gange havner tingene på de forkerte hylder, og hvad så? Hverdagens rod og uorden er bare tegn på, at vi lever livet. Den slags rod skal der være plads til. Men stressrelateret rod og ting der hober sig op, så vi mister overblikket gennem længere tid, det hjælper jeg dig gerne med at få styr på.
Jeg stemmer for mere Alfons Åberg i hverdagen.
